Afslappende- og aktivitetsaftener
Det er ikke altid let at få lagt motion og velvære ind i et stramt dagsprogram. Derfor tilbyder vi afslappende aftener og aktivitetsaftener i Vandkulturhuset fra mandag til torsdag fra kl. 20 og frem til kl. 22.
AKTIVITET
Mandage og onsdage er aktivitetsaftener, hvor du ud over svømning og udspring kan dyrke vandaerobic og aquaspinning. Motion i vand er sjovt og mere skånsomt for kroppens led og knogler, men ydelsen og pulsen er stadig i top.
AFSLAPNING
Tirsdag og torsdag er mere afslappende aftener med dæmpet musik og belysning og god tid til motionssvømning. Perfekt til en rolig stund for dig selv - eller med kæresten mens børnene bliver puttet og passet.
Vi forvandler varmtvandsområdet til et stemningsfyldt afslapningsområde med levende lys, loungemusik og store baderinge til at dase i... Nyd aftensolens stråler i Ellipsen, samtidig med at du får rettet din svømme eller aqua-jogge teknik (henvend dig til livredderne).
For yderligere information: T / 3329 8140 eller E / vandkulturhuset@dgi-byen.dk
KONTAKT
T / 3329 8140
E / vandkulturhuset@dgi-byen.dk
ÅBNINGSTIDER
Se åbningstider
Mandag til torsdag mellem kl. 7.30 og 20.00 samt fredag kl. 7.30 og 16.00 er enkelte bassiner eller dele af et bassin optaget af foreningssvømning. Herudover kan bassiner/eller dele af bassiner være udlejet til kurser og arrangementer.
Bemærk at billetsalget lukker 1 time før Vandkulturhuset. Opkald fra bassinerne sker 1/2 time efter billetsalgets lukketid.
HUSK
20 kr. til depositum til garderobeskabet.
GLEMTE SAGER
Har du glemt dit badetøj, kan du henvende dig til Vandkulturhusets billetsalg. Billetsalget opbevarer fundne sager i 10 dage.
FOTO
Det er ikke tilladt at tage billeder eller filme i Vandkulturhuset.
Pressefotografering må ske efter aftale med marketingchef Eva Veis Thomsen.
LÆS VORES HUSREGLER


