Aqua Zumba - Aqua Bike - Aqua Fitness - Aqua Aerobic - Aqua Show

 
Alle kan være med på vores hold – uanset alder og træningsniveau. Al aqua træning er desuden yderst velegnet, hvis du har problemer med dine led, skal genoptrænes eller ønsker skånsom træning.

Du har adgang til alle aquahold med kort/billet til Vandkulturhuset eller Træningshuset.
Husk altid tilmelding og fremmøde senest 10 min. før holdstart.

Se holdplan

Book online

Holdtyper
Aqua Zumba:
En kalorieforbrændende fest. Aqua Zumba er træning i vand med latinamerikanske trin og musik. Det er intet, der kan sammenlignes med Aqua Zumba, hvor du får gang i fødderne, hofterne swinger og hele kroppen er i bevægelse, så vandets kræfter udnyttes til fulde. 

Aqua Bike: 
Både skånsom og effektiv cykling på en specialfremstillet, stationær cykel i vand. Cyklen står på bunden af bassinet og er indstillet sådan, at du sidder med den øverste del af overkroppen over vandet.  Du får både styrket dine muskler og udfordret din kondition. Du kan bruge almindeligt badetøj sammen med et par cykelshorts eller tights, der beskytter inderlårene mod sadlen. Badesko anbefales. 

Aqua Fitness og Aqua Aerobic: 
Vægtløshed, bevægelsesfrihed og vandets modstand giver mulighed for træning, hvor alle kan være med. Kroppen kan trænes på en måde, som ikke er mulig på landjorden, og du mærker ikke engang, at du sveder. Redskaber kan inddrages. 

Aqua Power Bike: 
En sjov og lidt mere krævende Aqua Bike time for dig, som vil udfordre dig selv endnu mere. Intensiteten er forholdsvis høj for at forbedre din udholdenhed og øge din forbrænding.  

Aqua Yoga 
Yogaens positive effekt på krop og sind og vandets bærende blødhed er en rigtig god kombination til hensigtsmæssig og samtidig udfordrende træning. Kombinationen af vand og yoga vil give dig en følelse af frihed og bevægelighed samt blødgøre spændte og belastede områder. Aqua Yoga består af styrke- og smidighedsøvelser, rotationer, balancestillinger mv. I vandet kan du opnå ro og velvære gennem udvikling af smidighed, balance og styrke.  

Aqua Show: 
Sjov og underholdende motion i vand, hvor der både arbejdes med kroppen og smilebåndet. Raz giver den hele armen, og du glemmer helt, at du træner.