Send Print

Få sved på panden eller ro i sjælen med Aquahold

Kom og prøv vores forskellige Aquahold. Vi garanterer, at det bliver sjovt, og at du får sved på panden eller ro i sjælen.

Aqua-træning er desuden yderst velegnet, hvis du har problemer med dine led, skal genoptrænes eller ønsker skånsom træning. Kroppen kan trænes på en måde, som ikke er mulig på landjorden. Vægtløshed, bevægelsesfrihed og vandets modstand giver mulighed for træning, hvor alle kan være med – uanset alder og træningsniveau. Redskaber kan inddrages i undervisningen af instruktøren.

Tilmeld dig vores populære Aquahold allerede i dag!

Aqua Bike
Både skånsom og effektiv cykling på en specialfremstillet, stationær cykel i vand. Cyklen står på bunden af bassinet, og er indstillet sådan, at du sidder med den øverste del af overkroppen over vandet. Du får både styrket dine muskler og udfordret din kondition. Du kan bruge almindeligt badetøj sammen med et par cykelshorts eller tights, der beskytter inderlårene mod sadlen. Badesko anbefales.

Aqua Pilates
Undervisningen består af styrke- og smidighedsøvelser, rotationer, balancestillinger mv. I vandet kan du opnå ro og velvære gennem udvikling af smidighed, balance og styrke. Kombinationen af vand og pilates vil give dig en følelse af frihed og bevægelighed samt blødgøre spændte og belastede områder. 

Aqua Yoga
Aqua Yoga egner sig til alle, der har brug for at give sig selv ekstra opmærksomhed og er yderst skånsom mod led, hvorfor du stadig kan være med selvom du er skadet, gravid eller af andre grunde kan have svært ved at deltage på almindelige træningshold.

Aqua Morgengymnastik
Morgengymnastik i vand, på dybt vand, vender tilbage til DGI-byen. Selvfølgelig med bælte, hvis der er behov for det.Har du brug for at starte dagen med noget morgengymnastik i vand, så er det her lige sagen. Vi er klar til at byde de morgenfriske velkommen.

Aqua Working Circle
Den klassiske cirkeltræning er nu flyttet ind i DGI-Byens Vandkulturhus.
Start dagen med en forfriskende dukkert kombineret med benhård fysisk grundtræning.
Træningen vil foregå rundt i Ellipsen, hvor øvelserne er en blanding af svømning og fysiske øvelser, såsom mavebøjninger, armbøjninger og lunges på land.


Sted
Vandkulturhuset

Dage

Tilmelding
Online tilmelding til Aquahold 

Tilmelding for nye medlemmer
1. Klik her for at åbne bookingsytemet (NY BRUGER i menuen)
2. Opret dig som nyt medlem. Husk mobilnummer og/eller mail så du får information, hvis lektionen aflyses. Hvis du allerede har et medlemsnummer, benyttes det samme medlemsnummer og kort. 

Husk
Altid tilmelding og fremmøde senest 10 min. før holdstart. Adgangsarmbånd skal afhentes i Vandkulturhusets billetsalg.

Tilmeld dig DGI-byens nyhedsbrev