Socialt engagement

Fællesskab, respekt for individet og plads til den enkelte

 

DGI-byens værdier bygger på dansk foreningslivs grundlæggende holdninger. Fællesskab, respekt for individet og plads til den enkelte karakteriserer derfor DGI-byen som virksomhed og som arbejdsplads.

DGI-byen er en by i byen. Med vores placering i hjertet af København - omgivet af storbyens mangfoldighed på godt og ondt - forholder vi os til vores omverden og sammen med vores idégrundlag blev det startskuddet til DGI-byens sociale tiltag.

Tiltagene er mangeartede og omfatter bl.a. lommepengeprojekter for unge med indvandrerbaggrund, samarbejde med Kriminalforsorgen om aftjening af tilkendt samfundstjeneste m.m.

Et særligt fokusområde gennem de sidste 10 år er DGI-byens arbejde for at åbne en dør til arbejdsmarkedet for medborgere med særlige behov og forudsætninger. I samarbejde med lokale aktører er DGI-byen vært for medborgere i eksempelvis udslusningsforløb for misbrug, revalideringsforløb og andre forløb for medborgere, der står uden for arbejdsmarkedet.

I sommeren 2009 indgik DGI-byen et formaliseret samarbejde med Jobcenter København med henblik på at sikre svagere stillede ledige og sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet. Læs artikel om projekt igag igen

Primo 2010 påbegyndte vi pilotprojektet ”Idræt - vejen til job”, som skal hjælpe unge ledige mellem 18-30 år tilbage på arbejdsmarkedet. Med udgangspunkt i idrætsaktiviteter opbygger deltagerne deres fysiske og psykiske form samt forbedrer deres sociale kompetencer. Idrætten kombineres med et jobtræningsforløb samt rådgivning og coaching for at skabe de bedste rammer for udvikling og fremtidig tilknytning til arbejdsmarkedet for den enkelte deltager. Projektet er støttet af Arbejdsmarkedsstyrelsen.

DGI-byen er medlem af http://www.vinsa.dk hvor vi deler erfaringer med andre medlemsvirksomheder. 

Kontakt os for yderligere info
Projektleder Jobtræning
Iben Cort Eiby
E/ ice@dgi-byen.dk
T / 20292863

 
 
Bliv fan:

 
Send Print