Send Print

Det siger vores kunder...

Sted: CPH Conference

Arrangementstype: Konference

Deltagere: 164 personer

"Vi har benyttet DGI-byens nye konferencecenter CPH Conference til vores to årlige trendkonferencer og vores årlige fødevarekonference siden 2009. Vi valgte netop dette nye konferencecenter, da lokalerne og teknikken levede op til vores krav. Samarbejdet med CPH Conference har været rigtigt godt. Vi har lidt specielle krav til lokalerne og forplejningen og de er alle blevet opfyldt. Vi ser frem til at benytte CPH Conference til vores kommende konferencer". 

Se video på youtube fra arrangementet

____________________________________________________________________

Sted: Forsamlingshuset og Bygning 55

Arrangementstype: Konference

Deltagere: 167

"Da vi skulle vælge et sted til vores arrangement for 250 af bankens ledere, var det væsentligt for os at finde et sted med atmosfære, central beliggenhed og med en professionel stab, der kunne hjælpe os med at omsætte vores tanker om arrangementet til virkelighed - dette fandt vi i DGI-byen!

Vi havde undervejs i planlægningsprocessen en tæt dialog med møde- og konferencekoordinator Marlene Hartkopf, og vi blev mødt med proaktivitet, interesse og fleksibilitet i takt med, at vores ønsker til den praktiske afvikling af arrangementet udviklede sig. På selve dagen for  arrangementet "klappede det bare" til vores fulde tilfredshed, og hele tiden var Marlene og staben omkring hende tilgængelige for hjælp, hvilket gjorde det nemt for os at fokus på det væsentligste, nemlig deltagerne!

____________________________________________________________________

Sted: DGI-byen og Vestauranten

Arrangementstype: Event

Deltager: 21

"Selvom jeg var sent ude, leverede DGI-byen førsteklasses arrangement. Vi havde tre gode aktiviteter. Der var vild jubel da vi afslørede vi skulle starte med fægtning. Mændene så straks ”de tre musketerer” for sig, nu skulle de rigtig give den gas. En stor tak til Pernille Svarre som styrede mændene med hård hånd. Dernæst skulle vi igennem en ABC forhindringsbane med høj musik og lysshow. De forskellige så sjove ud i hovedet når de kom ud igen. Sidst men ikke mindst havde vi Golden Eye laserfelt som vi skulle igennem to og to uden at ramme laserstråler - det er ikke helt nemt. Vi havde en sjov og svedig eftermiddag med god hjælp fra de to unge eventinstruktører der guidede os igennem. Vi sluttede med en meget lækker middag med gode vine i Vestauranten. Tak for et rigtigt godt arrangement - jeg vil helt sikker bruge DGI-byen igen".

____________________________________________________________________

Sted: CPH Conference

Arrangementstype: Heldagskonference

Deltagere: 450     

”Selvmordsaktion” var den første tanke, der slog mig, da jeg blev bedt om at bistå med at arrangere en konference for ca. 450 deltagere på 2½ måned. At arrangementet så i øvrigt skulle opdeles i adskillige flettende konferencespor og 9 sideløbende workshops, gjorde jo kun udfordringen med at finde et velegnet og ledigt konferencecenter endnu større. 

Det siges, at ”nød lærer nøgen kvinde at spinde”! En presset og udfordret arrangementskoordinator vælger dog en mere simpel løsning, nemlig at stå på hovedet i skrivebordsskuffen efter det velkendte og sikre (visit)kort tilhørende Projektleder Tim Lund Sydtoft fra DGI-byen, der helt som forventet, hurtigt påtog sig opgaven. Det efterfølgende samarbejde med DGI-byen var, traditionen tro, en sand fornøjelse. Et arrangement – der på papiret ser vanskeligt ud – kan hurtigt virke såre simpelt, når det lander i hænderne på en mand, der kender sit fag. Tim samt det praktiske team omkring ham beviste endnu en gang, at professionalisme og charme sagtens går hånd i hånd. De fortjener alle en stor ros for deres fleksibilitet, tålmodighed og gode humør!

Logistisk set levede DGI-byens nye konferencecenter ”CPH-Conference” helt op til vores forventninger. Den enkle og overskuelige indretning af konferencecentret, gjorde det ekstremt nemt for vores praktikere og ikke mindst gæster, at håndtere de mange lokaleskift i løbet af dagen. At cateringen – der i øvrigt var usædvanlig frisk og lækker - forløb smidigt og effektivt over hele dagen, gjorde jo kun arrangementet endnu mere vellykket! "

____________________________________________________________________

Sted: CPH Conference

Arrangementstype: Konference

Deltagere: 300     

"DGI-byen dannede de perfekte rammer om vores verdenspremiere på RADIODAYS EUROPE – en international konference for radiofolk fra 35 lande på 5 kontinenter. Hele processen omkring arrangementet forløb perfekt – fra planlægning til evaluering. Super service, sublim catering og fantastiske rammer er halvdelen af en vellykket konference. Og det var vores i den grad".

Se video fra arrangementet på youtube

____________________________________________________________________

Sted: Øksnehallen

Arrangementstype: Arsmøde

Deltagere: Mere end 1.000 personer

"Vi har igennem mange år i samarbejde med Øksnehallen, afviklet Vækstfondens årsmøde for iværksættere, virksomhedsejere og investorer.

I år blev årsmødet afholdt den 13. maj i Øksnehallen og for første gang kom vi over de 1.000 deltagere på dagen og høstede den flotteste tilbagemelding. Denne succes afspejler det gode samarbejde vi har haft med Øksnehallen, både under hele planlægningsfasen og ikke mindst på selve dagen.

Øksnehallens personale består af et top-professionelt team, som fortjener stor ros og som det er en fornøjelse at samarbejde med".