Logo
De fire kokke

De fire kokke

Gode råvarer, økologi og sundhed er basen i vores køkken – og til at hjælpe os med at bevare den høje standard har vi tilknyttet tre stjernekokke: Vivi Schou & Henrik Pedersen fra Babette, Claus Meyer fra Meyers Mad og Thomas Tranberg og Kasper Rune Sørensen fra VIP A/S. Sammen med F&B Manager Michael Bønding fra DGI-byens restaurant Vestauranten garanterer de prominente navne for kvalitet, nytænkning og masser af smag i vores selskabsmenuer og buffeter.

HENRIK JØRGENSEN FRA VESTAURANTEN
"Vi gør vores for at give vores gæster en god oplevelse. Her finder du veltilberedt mad – fra det enkle og velsmagende til det sofistikerede og innovative”.

CLAUS MEYER FRA MEYERS KØKKEN
"Vi har prøvet lidt af hvert. Vi har gjort os umage hver gang. Vi gør det, vi er gode til. Vi laver dejlig mad til mange mennesker. Vi har det godt med at blive husket for den gode smag. Vi gør os umage. Vi vil gøre alt for, at du får den dag, du drømmer om".

VIVI SCHOU OG HENRIK PEDERSEN FRA RESTAURANT BABETTE
"Det er dejligt, når folk også bliver lykkelige,”  udtaler Vivi Schou og Henrik Pedersen som med deres Restaurant Babette i Vordingborg gennem flere år har stået for langstrakt nydelse, god mad og ædle vine. Et godt måltid mad kræver ordentlige råvarer, hæderlig kogekunst og en vis portion improvisation. Der er altid en linje i menuen, og der er altid fornuftig sammenhæng mellem det gæsten får serveret, og det gæsten betaler. Anstændighed, kalder man det hos Babette.

THOMAS TRANBERG OG FREDERIK HVIDT FRA VIP A/S
"Vores køkken efterstræber et naturligt udtryk og en ren smag. Vi fokuserer på enkelheden i den mad, vi laver og kvaliteten i de råvarer, vi benytter. Filosofien er at være de danske sæsoner tro, at levere et ærligt produkt og bevare de elementære forudsætninger for en god oplevelse. Vi tager afsæt i den gastronomiske historie og fortæller den på en nuanceret måde".


 

Læs mere om de enkelte kokke og deres restauranter.

Henrik Jørgensen, DGI-byen.
Restaurant Vestauranten


Claus Meyer
Meyers

Henrik Pedersen
Restaurant Babette

Thomas Tranberg og Frederik Hvidt
VIP A/S