Send Print

SURFACE - sommerens mest cool fotoudstilling


SURFACE
Øksnehallen huser den internationalt anerkendte danske fotograf Søren Solkærs store portrætudstilling SURFACE, der vises i perioden 13. Juni til 29. Juli. SURFACE byder på portrætter af 122 af de mest betydningsfulde kunstnere på den internationale street art scene - en af de største bevægelser indenfor kunsten i nyere tid.

OUTDOOR SURFACE

Samtidig med udstillingen i Øksnehallen skabes der en udendørsdel, OUTDOOR SURFACE, hvor der er inviteret 6 internationale og højt estimerede kunstnere hertil for at skabe værker på Vesterbro til glæde for dig. På nedenstående adresser kan du se de 6 gavlmalerier. Download oversigts kort til OUTDOOR SURFACE.

Oelhenschlægersgade 76  - Dal East
Gasværksvej 34 - Roa
Saxogade 71  - Maya Hayuk
Tullinsgade 1  - Huskmitnavn
Tullinsgade 21  - Conor Harrington
Vesterbrogade 60 i baggården - Borondo

I forbindelse med DGI-byens lancering af OUTDOOR SURFACE og fotoudstillingen SURFACE af Søren Solkær, har vi fået os en snak med Amanda (30 år, pædagog) og Martin (33 år, pædagogmedhjælper) fra Gasværksvejens Skole. 

"Vi har savnet en lidt mere spændende skolegård, så det var vildt fedt at vi på den måde kunne få del i projektet. Vi har nydt at se alle mulige forskellige forbipasserende stoppe op, diskutere værket, tage billeder osv.. Og børnene på skolen der stolte har vist værket til deres forældre.
Personligt er jeg (Amanda) selv meget glad for graffiti og street art, som jeg synes næsten altid bidrager positivt til byrummet. Jeg har undret mig over at Vesterbro ikke har været pyntet så meget med andet end tags, det er dejligt at I fik fundet gavle, så vi kunne få lidt unikke kunstværker her på Vesterbro."

Om udstillingen
Kunstnerne er fotograferet i en iscenesættelse imellem dem og deres værker, understøttet af en filmisk lyssætning og brug af rekvisitter og masker. Portrætterne undersøger forbindelsen mellem kunstneren, dennes arbejde og det urbane rum - og fotoserien er gennemført i den personlige stil, Søren Solkær har oparbejdet gennem to årtier, hvor han har udforsket og udfordret portrætgenren

Udstillingen kommer til at dække et areal på ca. 3000 m2 og bliver til i tæt samarbejde med DGI-byen, V1 Gallery og Københavns Kommune.

Om Søren Solkær
Søren Solkær (født 1969) har den 1996 arbejdet professionelt med fotografi.  Han er mest kendt for sine portrætter af kendte musikere så som Björk, The White Stripes, Franz Ferdinand, The Arctic Monkeys, REM og U2.

I 2012 besluttede han sig for at portrættere de mest betydningsfulde kunstnere på den internationale street art scene og de seneste tre år har han rejst verden rundt og fotograferet genrens pionerer og samtidens mest fremtrædende navne til fotoserien. SURFACE er netop blevet lanceret i form af en international bogudgivelse, der udkommer på det velrenommerede amerikanske forlag Gingko Press og billederne vises på en stor udstillingsturne i 2015 i byer som Sydney, Melbourne, Los Angeles, New York og Vancouver.

Søren Solkær har udgivet 4 fotobøger: Beat City (2006), CLOSER (2011), Souls (2011) og SURFACE (2014).

Øksnehallen, et kulturelt flagskib
I forbindelse med SURFACE har vi lavet et interview med vores kulturdirektør, Anne Liisberg, der kommer lidt ind på det arbejde det kræver at sætte en international fotoudstilling op.

Når kunstneren/kunstnerne er valgt, forestår arbejdet med at designe udstillingen, så værker og Øksnehallen flettes sammen i en samlet oplevelse. Der skal fundraises, laves katalog og skolemateriale, skaffes bøger og andet salgsmateriale – og ganske tit vælger vi også at inkorporere en biograf i oplevelsen.

Læs hele Interviewet med Anne Liisberg her

Skolemateriale for 7-8. klasse til SURFACE og OUTDOOR SURFACE
Øksnehallen åbner 13. juni dørene for årets store sommerudstilling, fotograf Søren Solkærs SURFACE. I tre år har Solkær rejst kloden rundt og taget iscenesatte portrætter af store ikoner og nye stjerner inden for street arten – en af de største bevægelser inden for kunsten i nyere tid.

Portrætterne udforsker forbindelsen mellem kunstneren selv, skabelsen af værket og det urbane rum.  Udstillingen i Øksnehallen er udvidet med en udendørs art walk, OUTDOOR SURFACE, med 6 nye værker af internationale street artister på Vesterbros gavle.

SURFACE/OUTDOOR SURFACE henvender sig til folkeskolens ældste klasser og vi tilbyder en samlet klassepris på kr. 750 inkl. lærere i perioden 13. - 26. Juni.

I kan supplere besøget med opgaverne i dette skolemateriale. Opgaverne kræver ikke forarbejde og de er delt i flere emner, der kan løses uafhængigt af hinanden. Skolematerialet vil også være til rådighed i Øksnehallens reception. 


SURFACE - Video
Den danske filmskaber Tine Juul Reingaard Hansen har dokumenteret en stor del af skabelsen af SURFACE projektet og en fuld længde dokumentar er ved at blive lavet, men til at starte med er her et link til en 3-minutters SURFACE teaser.

 


OUTDOOR SURFACE - Video
På Vesterbro i København er der kommet 6 nye store gavlmalerier, de blev udført af seks internationale og højt respekterede kunstnere (se længere oppe). Denne video byder på optagelser fra skabelsen af de seks gavlmalerier, samt optagelser fra opsætning og åbning af selve SURFACE udstillingen.

Film af Brian Eberhardt Chapman - www.vivalaviking.com og musik af Michael Adler Miltersen - www.sepiaproductions.net



Links
Søren Solkærs hjemmeside
SURFACE på Facebook

SURFACE på Sociale Medier
SURFACE på Facebook
SURFACE på Instagram

Presse
AOK - Ny udstilling med verdens bedste gademalere
Søren Solkær taler om SURFACE i P1 eftermiddag
Søren Solkær på P6 Beat (1 time og 445 minutter inde i udsendelsen)
GuideKbh - Urban Sightseeing
Insidertip - Politikken ibyen
Solkær udstiller i Øksnehallen - Vesterbro Bladet
Kunstnyt: SURFACE - Cover
Dansk Fotokunst - SURFACE af Søren Solkær
Information - Kunstpausen: Narcissus

Åbningstider
13. juni - 29. juli
Dagligt kl. 11.00 - 18.00, onsdage kl. 11.00 - 21.00

Pris
Voksne 85 kr.
Børn 12-17 år, studerende og pensionister 60 kr.
Børn under 12 år gratis