Send Print

Scchhhhh… Stilleaftener i Vandkulturhuset - en oase i hverdagen.

Tirsdage og torsdage er stilleaftener. Kom og oplev bassinkanten fyldt med levende lys og slap af til den dæmpede musik. Få massage langs kanten eller stræk kroppen godt ud med en gang aqua yoga.

Dage: Tirsdag og torsdag 

Tid: Kl. 20 - 22

Aqua yoga: Tirsdag kl. 20.15 - 21.15

Aqua pilates: Torsdag kl. 20.15 - 21

Pris: Almindelig entré. Se priser

Mere info om aqua yoga  
Yogaens positive effekt på krop og sind og vandets bærende blødhed er en rigtig god kombination til hensigtsmæssig og samtidig udfordrende træning. Kombinationen af vand og yoga vil give dig en følelse af frihed og bevægelighed samt blødgøre spændte og belastede områder. Aqua Yoga består af styrke- og smidighedsøvelser, rotationer, balancestillinger mv. I vandet kan du opnå ro og velvære gennem udvikling af smidighed, balance og styrke.

Mere info om aqua pilates
Opnå bedre kropsholdning, styrke og balance med Aqua Pilates. Der arbejdes med musklerne indefra og ud og med stræk og styrkeøvelser. Musklerne styrkes og bliver udholdende og spændstige ved brug af redskaber, som forstærker øvelserne og derved giver mere effekt. Aqua Pilates er skånsom træning, og vandet vil både udfordre og hjælpe dig igennem øvelserne.