Udstilling: Året, København 2018

Begivenhed | 17. januar - 14. april 2020
Sted: DGI Byen | Pris:

I løbet af 2018 blev 80 fotografer bedt om at portrættere deres København. Fotograferne, som består af både veletablerede såvel som helt nye kunstnere med praksisser som spænder fra fotojournalisme til collage, blev fordelt ud på årets måneder. De leverede derefter hver især billeder taget i den pågældende måned til dette årslange projekt. Værkerne blev foreviget i bogprojektet ”Året, København 2018”, som består af 12 små bøger med mellem fire og ni fotografer i hver. 

Materialet fra bøgerne fremviser et København, som i modsætning til Wonderful Copenhagens effektfulde reklamekampagner, fremstår fuld af kontraster – det er en by, som både er farverig, sort/hvid, tom, livsglad, introvert, kedelig, solrig, mørk og kold, men også lys og varm (åh, hvor var 2018 varm). Materialet fra bøgerne kan og vil mere, og vi vil gerne dele det med flere af Københavns borgere. Med billedernes og fotografernes varietet i mente har vi sammensat en udstilling, som deler Københavns diversitet og kontraster ud over årets gang fremsat ved hjælp af årstidernes farvepaletter. Deltagende er 31 fotografer (én for hver dag i januar måned) med i alt 64 værker. Værkerne smyger sig op og ned ad væggene i bølgende bevægelser, ikke kun som anerkende nik til DGI-byens Vandkulturhus, men også som symbol på de op- og nedture, som årets gang ofte byder på.

Udstillingen er støttet af DJ:Fotograferne.
(Eventfotoet er taget af Mette Frandsen)

De 31 deltagende kunstnere er:
Lotte Fløe Christensen
Trine Christensen
Stinus Duch
Mette Frandsen
Lene Hald
Mazja Hillestrøm
Peter Klint Jørgensen
Freja Sofie Kirk
Mette Hartung Kirkegaard
Christian Klintholm
Søren Lilholt
Sara Lubich
Ann Massal
Åsa Mossberg
Janemaria Mekoline Pedersen
Dan Frisk Petersen
Lærke Posselt
Cecilie Nicoline Rasmussen
Sarah Michelle Riisager
Nadia Marilena Roccato
Emil Ryge
Louise Bøgelund Saugmann
Lise Saxtrup
Alma Ulrikke Bille Stræde
Carl-Mikael Ström
Ursula Tarp
Birk Thomassen
Diana Velasco 
Nathalie Walker
Ulrikke Helene Winther
Nina Worren

Udstillingen er kurateret af Julia Mejnertsen

11. januar 2020 : Messe: Mere fri tid - flere...

17. januar - 19. januar 2020: OPTUR - Rystensteens musical...