Send Print

EXPOSURE – Dansk modefotografi i glimt

Fotoudstilling i Øksnehallen, Halmtorvet 11, 1700 København.


Exposure - Dansk modefotografi i glimt


Med udstillingen EXPOSURE – Dansk modefotografi i glimt præsenterer Øksnehallen modefotografiet som en selvstændig genre og åbner for et unikt indblik i modefotografiets verden. 

På udstillingen hylder vi modemagasinet og modefotografiet. Det sker med billeder fra en lang række passionerede, danske fotografer, der arbejder på internationalt niveau og som alle har sat deres præg på modemagasiner, blandt andet Eurowoman og DANSK Magazine.


Foto: Frederik Lentz Andersen
Foto: Frederik Lentz Andersen

Danske modemagasiner: Modefotografiet – på magasinernes sider
Eurowoman fejrer 20 års jubilæum som formidler af mode til markante danske og internationale (fortrinsvis) kvinder. I den anledning viser vi et udsnit af de mest markante forsider og billedserier fra magasinets levetid. Eurowoman er ikke kun et vidnesbyrd om modens udvikling, men også om de hundredvis af kvinder, der gennem årene har delt deres historier.



Foto: DANSK Magazine
Foto: DANSK Magazine

I 15 år har DANSK Magazine vist moden i fotografier med kant inspireret af kunstens virkemidler, men altid med en form for realisme, fordi modefotografier repræsenterer deres tid. Ofte er det billedets samlede udtryk og stil der er i fokus, frem for en tydelig præsentation af et produkt. Modereportagerne i DANSK Magazine handler derfor lige så meget om stil, trends og at indfange en stemning. ”Modefotografiet er billeder, der rummer vores liv og samfund. Det er en slags barometer på samtiden…Moden repræsenterer nærmere et tema i tiden.”, siger Uffe Buchard, chefredaktør DANSK Magazine.


Foto: Gunnar Larsen - venligst udlånt af Designmuseum Danmark
Foto: Gunnar Larsen - venligst udlånt af Designmuseum Danmark

Den danske avantgardefotograf Gunnar Larsen (1936 - 1990) har fået en særlig plads i EXPOSURE. Gunnar Larsen var en passioneret excentriker, der levede og åndede for modefotografiet. Han startede sin karriere som modefotograf på Jyllandsposten og Ekstra Bladet og var en af de første danske modefotografer, der gennem 1970’erne og 1980’erne blev internationalt kendt. Gennem hele sin karriere forblev han uafhængig af andre og positionerede sig selv med sin hårde stil og overspillede coolness. Gunnar Larsen står bag 1980’ernes eksklusive modemagasin Gunnar International, hvor han var både redaktør og fotograf. Magasinet var det største modemagasin i verden, det målte 50 cm i højden og kostede 100 franc – hvad der den gang svarede til 170 kr. - og blev sendt til abonnenter over hele verden. ”Gunnar var fantastisk dygtig til at skabe en hype omkring sig selv. Han elskede at kreere. Han blev især kendt for magasinet og har været til stor inspiration for mange aspirerende fotografer.”,  fortæller Helle Moos, modefotograf og tidligere assistent for Gunnar Larsen.



Foto: Louise Damgaard
Foto: Louise Damgaard

Backstage – kom med ind bag ved
Vi er vant til at se opstillede modefotografier – det færdige produkt. Men hvad sker der når man kommer helt ind bag kulissen, dér hvor det, der skal på billederne, endnu ikke er klar? Med på udstillingen er de danske fotografer Louise Damgaard og Lasse Bak Mejlvang, som begge i årevis har bevæget sig backstage hos de største modehuse i verden. De indfanger både den sitrende nerve, der hersker omkring et modeshow og den stille eftertænksomhed i ventetiden. ”Backstage byder på en masse kontraster, hvor tempoet er både højt og lavt, modellerne er unge, og kollektionerne dyre. Jeg er fascineret af de mange autentiske øjeblikke, der findes, og som opstår og forsvinder på samme tid. Backstage er et slags rum uden tid – timevis af ventetid, stilheden før stormen, der pludselig eksploderer i en fart”, siger fotograf Louise Damgaard.


Foto: Lasse Bak Mejlvang
Foto: Lasse Bak Mejlvang

“Min rolle er at finde situationer, hvor man kommer så langt ‘bagved’ som muligt. Som modellen, der spiser et æble med musik i ørene inden makeuppen. At fange alt det ‘midtimellem’ og den stemning, der er. Selv om jeg skal tænke i tøj, leder jeg altid efter den vinkel og roen i kaosset. Der er jo også fyldt med grimme ting backstage – hårtørrere, bøjler, ledninger, skrald – og det kræver, at man rydder op i sine billeder bagefter.”, siger fotograf Lasse Bak Mejlvang.



Dagmar. Skandinavisk Modeblad for Toilette og kvindelige Haandarbejder.
Dagmar. Skandinavisk Modeblad for Toilette og kvindelige Haandarbejder.

Et stykke dansk kulturhistorie
EXPOSURE er ikke en udstilling om mode, men om, hvordan moden formidles fotografisk. Modefotografiet handler ikke længere ”kun” om beklædning, men bevæger sig ud i et bredt visuelt felt og lader sig inspirere af både kunstens og populærkulturens verdner. Derfor oplever vi, at modefotografiet i stigende grad opnår kunststatus og bliver en trendsættende del af den visuelle kultur. 

I en hverdag, hvor vi mødes af billeder alle steder, forholder vi os både bevidst og ubevidst til modefotografiets æstetik og virkemidler. Det enkelte fotografi spejler tidens diskussioner, økonomi, forbrug, identitet, kønsroller og stereotyper, mens vi med den samlede udstilling fortæller en alternativ, visuel danmarkshistorie. Velkommen til Øksnehallen. Velkommen til modefotografiet.

Modekortfilm
Copenhagen Fashion film (CPHFF) er en helårlig platform der undersøger og formidler mode på en ny måde, ved at sætte fokus på mode og film nationalt og internationalt. CPHFF består af en online platform, filmvisninger, paneldebatter, talks, events og udstillinger, der alt sammen stiller skarpt på mode og film. Det gør CPHFF ved at inkludere modens og filmens historie. Det betyder at der på den ene side fokuserer på mode gennem tiden ved at vise ældre film, og på den anden fokuserer på modekortfilm, der er et nyere hastigt voksende kommunikationsredskab og er en æstetisk og eksperimenterende filmform, som på innovativ vis formidler moden.


EXPOSURE er kurateret af: 
Kit Vatit Jensen i samarbejde med Øksnehallen 



UDSTILLINGEN ER STØTTET AF:


TAK TIL:





Dato
Lørdag den 23. juni til tirsdag 31. juli 

Åbningstider 
Kl. 10.00 - 18.00 

Entré 
75 kr. (Gratis indgang for børn under 12 år)

Pressekit
Download EXPOSURE Presse kit

Facebook
Følg vores Facebook Begivenhed

Kontakt
exposure@dgi-byen.dk


Begivenheder i udstillingen

Lyt med, når garvede danske modefolk og fotografer fortæller om modefotografiets historie og plads i kulturen eller kom med på en omvisning med fotograferne selv.

Fredag 29. juni - Kl. 16.00
Gunnar Larsen: Modefotografi og nødvendighedens stil
Talk med Dr. Ane Lynge-Jorlén, modeforsker, forfatter og kurator


Søndag 1. juli - Kl. 14.00
Omvisning med fotograf Louise Damgaard

Lørdag 21. juli - Kl. 14.00
Omvisning med fotograf Lasse Bak Mejlvang



***** Tidligere begivenheder i udstillingen *****

Lørdag 23. juni - Kl. 14.00

Modefotografi i magasinets univers – hvordan har magasiner formet modefotografiet?
Uffe Buchard, grundlægger af DANSK Magazine
Julia Lahme, ejer af Lahme Kommunikation
Moderator: Anne Lose, chefredaktør på Eurowoman

Lørdag 23. juni - Kl. 15.00
Modefotografiet som kunstform
Uffe Buchard, grundlægger af DANSK Magazine
Louise Damgaard, fotograf
Moderator: Laura Ifversen, projektmanager på Fotobinalen

Lørdag 23. juni Kl. 16.00
Hvad skal der til for at skabe en god fotografisk fortælling?

Lasse Bak Mejlvang, fotograf
Rasmus Weng Karlsen, fotograf
Ditte Marie Lund, grundlægger af Copenhagen Fashion Film Festival
Moderator: Laura Ifversen, projektmanager på Fotobinalen

Søndag 24. juni - Kl. 14.00
Gunnar, som jeg kendte ham
Lotte Heise, foredragsholder, radiovært og tidligere model







Exposure - Dansk modefotografi i glimt