Ofte stillede spørgsmål

SVØMMEHAL

Jeg er gravid, hvor længe må jeg gå i svømmehallen?

Tal med egen læge omkring dette.

Hvor gammel skal man være for at gå i svømmehallen alene?

For at gå alene i svømmehallen skal man være 10 år og kunne svømme uden vinger/bælte.

Hvor varme og dybe er DGI Byens bassiner / hvad har DGI byen af faciliteter i svømmehallen? 

DGI Byen har forskellige bassiner med forskellige dybder.

3 bassiner på 27 grader,

Idrætsbassin 135 cm dybt, ellipsen 180 cm dybt og fjeldsøen (springbassin med udspringsplatforme, vippe og trampolin) 380 cm dybt.

Indsøen er 32 grader varm, og har varierende dybde fra 10 – 120 cm

Gryden er 34 grader varm og har dybde på 90 – 130 cm.

Spaen er 36 grader varm

Der er en fælles sauna ved bassinerne samt saunaer i både herre og dameomklædning.

Hvor høje er DGI Byens vipper?

Platformene er fra 1,5 -5 m. høje, vippen er ca. 1 m og trambolinen 1 m.

Må man bruge havfruehale, snorkel og lignende i Vandkulturhuset?

Du må gerne svømme med havfruehale snorkel og lignende. Du må også gerne svømme i våddragt, så længe denne er vasket og klar til svømmehalsbrug.

Der må kun trænes dykning og fridykning i selskab med andre, aldrig alene.

Er svømmeretningen i Ellipsen den samme hele tiden?

Nej, der skiftes svømmeretning hver uge.

Må man tage sin mobil med ned til bassinerne?

Du må gerne tage din mobil med ned til bassinerne, dog frabeder vi os forstyrrende og højlydte samtaler. Vi forventer, at du holder opsyn med dit barn, hvis du er i svømmehallen med børn under 10 år.

Må man tage billeder af sine børn/baby?

Det er ikke tilladt at tage billeder i svømmehallen (heller ikke i omklædningen).

Må man komme ind i svømmehallen hvis man er syg eller har store/åbne sår på kroppen?

Nej, man skal ikke gå i svømmehallen, hvis man er syg. Der er sandsynlighed for at smitte andre – og ved opkast/fækalieuheld i bassinerne, så vil det betyde bassinlukning.

Der er ikke adgang for besøgende med smitsomme sygdomme og/eller væskende sår.

Må man spise i svømmehallen?

Nej man må ikke medbringe egen mad og drikke i svømmehallen. Vi henviser til at man spiser i foyerområdet, hvor der er borde og bænke.

Vi kommer en gruppe, skal vi melde vores ankomst?

Det er altid en god ide at informere os, da vi så kan være forberedte, og vi kan kontakte jer hvis vi får uventede bassinlukninger.

Jeg er svømmetræner og tilbyder privatundervisning. Må jeg undervise i DGI Byens bassiner?

Ja, men det kræver du har en aftale – og det vil være mod betaling. Du er velkommen til at kontakte vores administration med en forespørgsel, idraetadm@dgi-byen.dk

Tilbyder Vandkulturhuset svømning kun for kvinder?

Det udbydes af foreningen SSB. I skal rette henvendelse til dem.

Har DGI Byen familieomklædning?

Vi har desværre ikke familieomklædning. Det er muligt for børn, af modsatte køn, at gå med i omklædning til og med det 7. år. Herefter skal barnet klæde om i det respektive omklædningsrum.

Er barnet usikker på at gå i omklædning alene, kan vi hvis muligt hjælpe barnet igennem (dette dog i sjældne tilfælde, da vi ikke har bemanding til det).

BABY OG BABY SVØMNING 

Har DGI Byen noget man kan bære baby i? 

Ja, vi har autostole og klapvogne, som man kan låne. Egne klapvogne/barnevogne må ikke medbringes, de kan stilles i foyerområdet. Husk at tøm klapvognen/barnevognen for de vigtigste ting, da der ikke er opsyn med klapvognene/barnevognene.

Skal jeg bestille tid i bassinet for at kunne få lov til at bruge babybassinet? 

Nej, det skal man ikke. Man er velkommen til at komme på besøg, når man ønsker. Dog skal man være opmærksom på, at dele af bassiner/hele bassiner kan være optaget pga. undervisning.

Skal vi klæde baby om inde i omklædningen, eller kan vi gøre det nede ved bassinerne?

Det er både muligt at klæde om oppe og nede. Der er puslepladser oppe, hvor man kan omklæde baby, her er der dog kun bruser i bruserummet.

Nedenunder er der et enkelt puslerum, hvor man kan bade baby.

Er der regler for hvad baby skal have på (badetøj)?

Godkendte blebadebukser er obligatoriske for børn op til 3 år eller indtil de er renlige. Godkendte blebadebukser er Happy Nappy modellen eller lign. Det er vigtigt, at de er tætsiddende omkring lårene og rundt om maven samt at de er lavet af materialet neopren.

Blebadebuks skal bæres sammen med en badeble såsom ’Little Swimmers’. Badebleer, som fx. "Little Swimmers" er ikke godkendt alene.

Sælger DGI Byen de godkendte bukser i alle størrelser og farver?

Vi har et stort udvalg af godkendte bukser, i mange farver og størrelser.

Hvorfor må man ikke bruge andre mærker?

Du må gerne bruge andre mærker, så længe blebadebukserne er tætsiddende omkring lårene og rundt om maven samt at de er lavet af materialet neopren.

Hvor gammel skal baby være for at komme i svømmehallen?

Vi anbefaler at man venter til baby vejer 4 kg, og gerne er mere end 10 uger fra termin, og så skal mor have været godkendt til 8-ugers tjek, hvis hun skal i vandet.

Jeg vil gerne gå til babysvømning, hvad er der af muligheder?

Vi har babyhold, og starter nye hold 4 gange om året. Vi har hold i flere aldersgrupper, og du kan booke dem online i vores online bookingsystem.

Tilmeldingsfristen er passeret, men der er ledige pladser - kan jeg blive tilmeldt?

Hvis holdet kun lige er begyndt, og der kun har været max. to undervisningsgange, er det muligt at blive tilmeldt. Dette gøres ved at sende en mail til idraetadm@dgi-byen.dk

BETALING og PRISER

Hvordan opsiger man sit PBS abonnement? 

Skriftligt til traeningshuset@dgi-byen.dk

Kan man betale med Mobilepay i billetsalg? 

Nej, det kan man desværre ikke.

Hvornår er man gratis? 

Børn under 2 år samt ledsagere med ledsagerkort. 

Vi er en skole/privat virksomhed, skal vi betale i billetsalg eller kan vi få tilsendt faktura? 

I kan godt få tilsendt faktura. Det kræver oprettelse af medlemsprofil i vores bookingsystem, og efterfølgende skal I kontakte os.

Kan man betale via EAN?

Ja, det kan man godt. Det kræver oprettelse af medlemsprofil i vores bookingsystem, og efterfølgende skal i kontakte os.

HOLD/AKTIVITETER

Har DGI Byen svømmehold?

Ja, det har vi. Alle hold er at finde i vores bookingsystem, https://dgi-byen.halbooking.dk

Hvilket svømmehold skal jeg vælge?

Alle holdbeskrivelser står allerede på vores hjemmeside, så her kan man læse sig til hvilket hold der passer bedst til lige netop dig.

Har DGI Byen saunagus?

Ja, det har vi. Alle hold er at finde i vores bookingsystem, https://dgi-byen.halbooking.dk

Jeg skal arrangere polterabend – hvad kan man hos DGI Byen?

DGI Byen tilbyder mange forskellige aktiviteter, blandt andet privat saunagus, human football, skydning, leje et bassin, osv. 

Vi vil gerne leje en hal – hvad har DGI Byen af haller, hvornår er de ledige og hvad koster det?

Haller kan lejes på timebasis, men der er også mulighed for fast at booke en hal, afhængig af ledighed. Er det til stævne, fest, etc., så har vi brug for yderligere informationer.

Kontakt os på idraetadm@dgi-byen.dk

Jeg vil gerne gå til skydning/gymnastik/etc., hvem skal jeg kontakte?

Udover vores egne aktiviteter; https://dgi-byen.halbooking.dk, så har vi følgende foreninger i huset; https://www.dgi-byen.dk/idraetsforeninger/

DIVERSE

Hvornår og hvor tit bliver glemmeskabet tømt, og hvad gøres der med de glemte ting, når skabene tømmes?

Vi tømmer rummet for glemte sager hver d. 1. og 15. i måneden. Mobiltelefoner, smykker, kort af forskellig art, osv. bliver afleveret til Hittegods.